Du kan tilføje forskellige aktiviteter i iPraxis, fx en afstemning.
En 'afstemning' er et værktøj til at lave simple afstemninger med. Det er afstemninger, hvor eleverne skal tage stilling til et udsagn ved at vælge én af flere svarmuligheder. Det overordnede resultat vises grafisk i form af søjler.
Sørg for at være i rediger-mode. Følg denne vejledning:
1. Klik på 'Tilføj materiale eller aktivitet' i bunden af den sektion, hvor afstemningen skal være.
2. Herefter får du nedenstående menu, hvor du vælger aktiviteten 'Afstemning'. Bemærk, at du i højre side af skærmen kan læse om aktiviteten 'Afstemning'. Klik på 'Tilføj'.
3. Noter afstemningens titel og introduktionstekst. Du kan evt. få introduktionsteksten vist under afstemningens navn på forsiden, hvis du sætter flueben i 'Vis beskrivelse på rummets forside'. Vælg til sidst om valgmulighederne skal vises vandret eller lodret.
4. Under 'Valgmuligheder', vælger du først hvordan det skal være tilladt at afgive stemme. Herefter noterer du valgmulighederne.
5. Hvis du har brug for flere valgmuligheder, kan du klikke på 'Tilføj 3 felter til formularen'.
6. Du kan nu klikke på 'Gem og returner til kurset', så har du tilføjet aktiviteten 'Afstemning' til iPraxis. Men før du gemmer, har du også mulighed for at arbejde med nogle valgfrie indstillinger for afstemningen. De vigtigste ser du neden for.
Valgfrie indstillinger
- Tilgængelighed: Vælg, hvor længe afstemningen skal være tilgængelig for eleverne
- Resultater: Vælg, hvordan resultaterne skal vises
- Aktivitetsfuldførelse: Vælg, hvad der skal udløse markering i statusbaren (artiklen viser også hvordan, du sikrer, at statusbaren ‘overvåger’ indholdselementet)
Bemærk at du flere steder kan klikke på et lille spørgsmålstegn i en boks og få information.
Når du har valgt de ønskede indstillinger, klikker du på 'Gem og returner til kurset'.