Du kan tilføje forskellige materialer i iPraxis, fx en fil.
Sørg for at være i rediger-mode. Følg denne vejledning:
1. Klik på 'Tilføj materiale eller aktivitet' i bunden af den sektion, hvor filen skal være.
2. Herefter får du nedenstående menu, hvor du vælger materialet 'Fil'. Bemærk, at du herefter i højre side af skærmen kan læse om materialet 'Fil'. Klik på 'Tilføj'.
3. På næste side noterer du filens navn, og du kan evt. beskrive filen. Beskrivelsen vises under filens navn på forsiden, hvis du sætter flueben i 'Vis beskrivelse på rummets forside'.
4. Klik på den 'blå pil' for at hente filen på din pc.
5. Klik på 'vælg fil'. Find filen og upload til iPraxis.
6. Du kan nu klikke på 'Gem og returner til kurset', så har du tilføjet materialet 'Fil' til iPraxis. Men før du gemmer, har du også mulighed for at arbejde med nogle valgfrie indstillinger for filen. De vigtigste ser du neden for.
Valgfrie indstillinger
- Udseende: Vælg, hvordan filen skal vises i iPraxis.
- Aktivitetsfuldførelse: Vælg, hvad der skal udløse markering i statusbaren (artiklen viser også hvordan, du sikrer, at statusbaren ‘overvåger’ indholdselementet).
Bemærk at du flere steder kan klikke på et lille spørgsmålstegn i en boks og få information.
Når du har valgt de ønskede indstillinger, klikker du på 'Gem og returner til kurset'.