I de iPraxis masterforløb, som du kan finde på praxisOnline, har PRAXIS på forhånd besluttet, hvad der ved de enkelte materialer og aktiviteter udløser markering på statusbaren. PRAXIS benytter følgende standardindstillinger:
Individuelle opgaver
Her har vi typisk indstillet opgaven til automatisk at sætte et flueben, når opgaven er besvaret. Det kan være et forumindlæg, en filaflevering eller en afstemning, der udløser et flueben.
Andre opgavertyper og indhold
Hvis to eller flere elever arbejder sammen, skal eleverne selv vinge opgaven af, når de mener, den er færdig. Det samme gælder andet indhold, fx en tekst, de opfordres til at læse.
Vil du ændre indstillingerne?
Til højre for indholdselementet (materialer og aktiviteter) klikker du på 'Rediger' og vælger 'Indstillinger'. Scroll ned til punktet 'Aktivitetsudførelse' og vælg den indstilling, du ønsker.
Når du selv tilføjer materialer og aktiviteter, skal du selv beslutte, hvad der skal udløse markering på statusbaren. Dette kan du læse mere om i artiklen om Fremdrift og statusbar.