Sådan bruger du og dine elever bogBot
Denne artikel giver dig et overblik over, hvad Praxis' bogBot kan — som værktøj for dine elever og som din egen sparringspartner.
Hvad er Praxis' bogBot?
Praxis' bogBot er bygget på bogens indhold og trækker udelukkende på det, når den svarer. Den giver altid svar med henvisninger, så eleverne kan læse videre i bogen.
bogBot som elevværktøj
Eleverne kan bruge bogBot til at:
- Få svære emner forklaret på en ny måde — i deres eget tempo
- Tjekke deres forståelse af en tekst eller få feedback på en besvarelse
- Få arbejdsspørgsmål genereret til et emne
- Se billeder og modeller fra bogen med individuelle forklaringer
- Tale direkte med bogBot og få svar tilbage i lydform
- Træne argumentation ved at bede bogBot om modargumenter
Tip: bogBot er en partner — ikke en erstatning. Den kan hjælpe eleverne med rammerne, men de skal selv lave indholdet. Lær dine elever at forholde sig kritisk til de svar, bogBot giver.
bogBot som dit lærerværktøj
Du kan bruge bogBot til at:
- Få inspiration til læringsaktiviteter på alle taksonomiske niveauer — til individuelt arbejde og gruppearbejde
- Differentiere undervisningen ved at definere forskellige målgrupper, så bogBot tilpasser hjælpen til den enkelte elev
- Planlægge temaforløb inden for et bestemt emne eller fagkombination
- Styrke prompt-kompetencen — bed fx eleverne om at aflevere et helt prompt-forløb og diskuter kvaliteten i fællesskab
Note: Tag en åben snak med dine elever om, hvordan du ønsker, at de bruger bogBot — og hvornår det er snyd, og hvornår det ikke er. Hav altid fokus på elevens læring.